Dimensionering af et 16 kWh Gsike-gulvbatteri til flerdages autonomi på et landsted, en gård eller i en bolig uden elnet
Dansk guide til beregning af flerdages reserve: døgnforbrug, tilladt afladningsdybde, daglig genopladning fra solceller, antal parallelle enheder og de scenarier, hvor et enkelt 16,08 kWh-skab rækker eller bør udvides.
Når ejendommen ligger et sted, hvor elnettet er svagt, fjerntliggende eller periodisk utilgængeligt, handler spørgsmålet ikke kun om, hvorvidt batterilageret kan holde til en aften, men også om, hvor mange døgn det kan forsyne huset uden elnettet. Gsike FixWall 15.0 er et gulvstående LiFePO4-skab med en reel kapacitet på 314 Ah ved 51,2 V og 16.076,8 Wh, svarende til 16,08 kWh; de 300 Ah og 15,36 kWh på etiketten er en salgsmæssig mærkning. Denne side gennemgår, hvordan man beregner flerdages autonomi for et sådant skab på et landsted, en gård, i en driftsbygning eller i en bolig uden fast netforbindelse.
Flerdages autonomi adskiller sig fra den almindelige aftenreserve ved, at energien skal række over flere døgn uden at blive genopfyldt fra elnettet. Beregningen kræver derfor tre tal, der ikke indgår i en simpel reservevurdering: det gennemsnitlige døgnforbrug i perioden uden net, den tilladte reserve efter afladningsdybden og den energi, der kan tilføres om dagen fra egne solceller eller en ekstra produktionsenhed. Uden disse tre tal bliver antallet af autonomitimer snarere et skøn end et beregnet resultat.
Skabet er en ren DC-knude uden AC-udgang, Wi-Fi eller app. Det leverer jævnstrøm til en separat hybridinverter eller off-grid-inverter, som omdanner den til vekselstrøm til apparaterne; derfor indgår inverterens effektivitet, håndtering af startstrøm og ladestyring i den endelige balance. Den energi, der lagres i cellerne, er ikke den samme som den energi, der bruges i huset, så beregningen skal følge energiens vej fra celle til apparat.
Danskere med ejendomme i yderområder oplever ofte, at vinterens korte dage, fugt og blæst reducerer solpanelernes produktion, samtidig med at belastningen fra pumper og varme stiger. En beregning af autonomi, der kun tager udgangspunkt i en sommerdag, kan derfor give et for optimistisk billede. Denne guide lægger vægt på at beregne både en mild og en kold sæson, så batterikapaciteten ikke fastlægges ud fra årets bedste uge.
Passtal, beregningen tager udgangspunkt i
- Oplagret energi: 51,2 V nominelt, reel kapacitet på 314 Ah, 16.076,8 Wh = 16,08 kWh, LiFePO4 16S1P.
- BMS-strøm: Batteristyringen tillader 200 A ved både opladning og afladning, hvilket giver et DC-loft på ca. 10,2 kW (10.240 W) ved 51,2 V; der er ikke tale om 15 kW vedvarende AC-effekt.
- Spændingsområde: 43,2–58,4 V, afladningsafbrydelse ved 43,2 V, opladning til 58,4 V efter 16S LFP-profil.
- BMS-beskyttelse: Overopladning, dybdeafladning, overstrøm, kortslutning, over- og undertemperatur samt overspænding.
- Kommunikation: RS232, RS485 Pylontech-protokol og CAN-BUS til udveksling af status med inverteren.
- Cyklusser: 6000 ved 80 % DoD og 25 °C; over 10.000 ved 50 % DoD; designlevetid omtrent ti år, tre års garanti.
- Paralleludvidelse: Op til 16 enheder på 51,2 V-bussen, adresser 1–16; ingen serieforbindelse og ingen blanding af mærker eller kapaciteter.
- Indkapsling: Gulvmodel på hjul, rund LCD-skærm, hovedafbryder, klemrække, IP54-klassificering, certifikaterne CE, RoHS og UN38.3.
- Klima: Arbejdsområde −10 til 50 °C, opbevaring 0 til 35 °C, relativ luftfugtighed under 95 % uden kondens, højde under 2000 m; ingen indbygget varmefunktion, opladning ved temperaturer under 0 °C er spærret.
- Vægt og format: Nettovægt 109,3 kg, bruttovægt 126,2 kg, når skabet står på en palle, og mål 825 × 650 × 450 mm.
Flerdages autonomi starter med en realistisk liste over døgnforbruget: de apparater, der rent faktisk skal køre, samt deres effekt og driftstid uden strøm fra nettet.
Hvordan flerdages autonomi adskiller sig fra aftenreserven
En aftenreserve beregnes i timer: hvor længe vigtige kredsløb kan køre på den opladede reserve, indtil strømmen vender tilbage samme aften eller nat. Her er udgangspunktet én opladning, og målet er at dække den del af døgnet, hvor forbruget er højest. Flerdages autonomi forudsætter derimod, at huset fungerer i flere på hinanden følgende døgn uden strøm fra nettet, og at energien enten spares gennem et lavt døgnforbrug eller genopfyldes af egne energikilder i dagtimerne.
Ved drift over flere dage er det gennemsnitlige døgnforbrug den centrale størrelse. Hvis reserven efter fradrag for dybde og tab er på omtrent 12 kWh brugbar energi, og døgnforbruget er 4 kWh, rækker et enkelt skab omtrent tre døgn uden opladning; ved et døgnforbrug på 6 kWh rækker det under to døgn. Tallene er projekteringsskøn, fordi køleskab, pumpe og varme kører i cyklusser med kortvarigt højere effekt, og startstrømme skal holdes inden for BMS'ens og inverterens grænser.
Uden daglig opladning falder reserven lineært fra dag til dag. Det betyder, at der ikke er samme volumen tilbage på tredje døgn som på det første, og at BMS'ens nederste beskyttelsesniveau nås tidligere, end en simpel division antyder. Med solceller i dagslys kan en del af belastningen dækkes direkte, og reserven fyldes delvist op, så autonomien forlænges; hvor meget afhænger af panelernes størrelse, orientering, skygge og årstid.
En anden forskel er prioriteringen af kredse. Ved en kort aftenreserve kan man acceptere, at kun de vigtigste apparater kører; ved drift over flere døgn bliver valget af last mere langsigtet, fordi komfort, madkøling, vandforsyning og kommunikation skal afvejes mod den begrænsede energi. En række apparater, der kan tåle at være slukket i nogle timer, bør slukkes, når der er tale om flere døgn uden net.
Udgangspunkt for beregningen: last, reserve og opladning
Start med en fuldstændig liste over de apparater, der skal køre i perioden uden net. For hvert apparat noteres den nominelle effekt i watt, den anslåede driftstid pr. døgn og eventuel startstrøm, særligt for pumper, kompressorer og kedler. Effekt ganget med timer giver døgnforbruget i Wh, som summeres til et samlet døgnforbrug. Listerne bør skelne mellem obligatoriske kredse og apparater, der kan slukkes under en autonomiperiode.
Reserven beregnes ud fra cellernes tilladte afladningsdybde. Ved 80 % DoD tilbageholder skabet omtrent 20 % som beskyttelse, hvilket giver en reserve på ca. 12,9 kWh; gennem en inverter med ca. 95 % effektivitet når ca. 11,5–12 kWh frem som brugbar vekselstrøm. Hvis anlægget køres mere skånsomt ved 50 % afladningsdybde, falder det daglige udtag til gengæld, og cykluslevetiden bliver længere; den nødvendige bankstørrelse vokser tilsvarende.
Opladningen om dagen er den energi, skabet modtager fra solcellerne i de timer, hvor der er dagslys. Den opgøres som solcelleanlæggets forventede dagsproduktion fratrukket den last, der kører direkte i dagslyset. I vintermånederne er produktionen markant lavere end om sommeren, så beregningen bør tage udgangspunkt i den dårligste sæson, der skal kunne køre uden net, ikke årets gennemsnit.
| Døgnlastprofil | Eksempel på dagligt forbrug | Reserve fra ét skab | Anmærkning |
|---|---|---|---|
| Meget moderat forbrug | 2–3 kWh pr. døgn | Ca. 4–5 døgn uden opladning, kortere ved dårlig effektivitet | Kun vigtige kredse: belysning, køleskab, kommunikation, lille pumpe |
| Moderat boligforbrug | 4–6 kWh pr. døgn | Ca. 2–3 døgn uden opladning | Her skal daglig solopladning regnes med for at nå flere døgn |
| Tungere bolig- eller gårdlast | 7–10 kWh pr. døgn | Under to døgn med ét skab | Der bør planlægges en parallel bank eller en ekstra produktionssløjfe |
Tallene i skemaet er illustrative skøn til strukturering af beregningen, ikke et løfte om driftstid for en konkret ejendom. Den reelle autonomi afhænger af apparaternes faktiske effekter, cyklusdrift, inverterens effektivitet, rumtemperaturen og hvor stor en del af lasten der dækkes direkte af panelerne i dagtimerne.
Autonomibalancen består af døgnforbrug, tilladt reserve og daglig genopladning; alle tre dele skal opgøres, før antallet af enheder i banken fastlægges.
Scenarier: landsted, gård, bolig uden elnet, sæsonvirksomhed
Landsted og sommerhus
På et landsted er reserven ofte knyttet til kortvarige besøg og periodiske afbrydelser. Belysning, køleskab, vandpumpe og kommunikation er de typiske kredse, mens køkkenmaskiner og varmeforbrug er begrænsede. Hvis huset står uopvarmet om vinteren, skal temperaturen på opstillingsstedet vurderes særskilt, da skabet ikke må oplades ved temperaturer under 0 °C.
Gård og driftsbygning
På en gård kan pumper, ventilation, lys i stalden eller værkstedet og måleudstyr være en del af reserven. Forbruget er ofte mere ujævnt end i et privat hus, og startstrømmen fra pumper og kompressorer skal medregnes. Døgnforbruget opgøres for de kredse, der faktisk skal holdes i gang, når elnettet er nede.
Bolig uden fast netforbindelse
En bolig uden elnet eller fast tilslutning kræver en komplet energibalance: Panelproduktion, batteribank, inverter og eventuel ekstra produktionsenhed beregnes samlet. Her er ét skab som regel kun en del af banken, og antallet fastlægges ud fra den ønskede autonomi på de dage med mindst sol.
Sæsonpræget virksomhed
Et mindre lager, et værksted eller en sæsonåben forretning har ofte kendte åbningstider og et fast udvalg af apparater. Reservebehovet opgøres for åbningstimerne og ikke hele døgnet, og køleudstyr og belysning vejer tungest i balancen. Installatøren bør gennemgå erhvervsforbruget, før lagerkapaciteten vælges.
Ét skab eller en parallel bank: sådan vokser antallet af enheder
Når døgnforbruget kræver mere kapacitet, end ét skab rummer, kan man udvide med parallelle enheder på 51,2 V-bussen. Gsike tillader op til 16 parallelle enheder med unikke adresser fra 1 til 16; to skabe giver omtrent dobbelt så meget lagret energi, tre skabe tre gange så meget og så videre, forudsat at kabler, sikringer, samleskinne og inverter dimensioneres efter den samlede strøm. Seriekobling understøttes ikke, og enheder af forskellige mærker eller med forskellig kapacitet må ikke blandes.
Antallet bør vælges ud fra den ønskede autonomi på de svageste dage, ikke efter den størst mulige række. En konservativ beregning tager højde for, at vinterproduktionen er lav, at varme- og pumpebelastningen er højere, og at reserven bør have et laveste sikkerhedsniveau. Hvis der kræves en ekstra produktionsenhed for at nå flere døgn, planlægges den som en del af anlægget og ikke som en nødløsning efter idriftsættelsen.
Flere enheder forbundet parallelt stiller også krav til balance og dokumentation. Alle enheder bør være af samme model og kapacitet, forbindes med kabler af samme længde og tværsnit, og adresseres efter producentens anvisninger, så BMS og inverteren kan skelne mellem bankens enheder. Installatøren kontrollerer spændingsforskelle og klemmetilstand før første opstart, og den samlede batteribank beskyttes af eksterne sikringer, der er dimensioneret til den maksimale strøm.
Den mest stabile driftstid opnås, når solcelleproduktionen, det daglige forbrug og batteribankens kapacitet passer sammen gennem hele sæsonen, ikke kun på solrige sommerdage.
Hvad forlænger driftstiden, og hvad forkorter batterireserven
Faktorer, der styrker reserven
- Lavt og kontrolleret døgnforbrug: Hvis kun nødvendige apparater er tilsluttet kredsen, der forsynes ved strømafbrydelse, reduceres det daglige forbrug, og reserven rækker længere.
- Daglig efteropladning med solenergi: Et korrekt dimensioneret solcelleanlæg kan dække en del af forbruget i dagtimerne og genoplade reserven mellem strømafbrydelser.
- Moderat afladning: Drift inden for et skånsomt opladningsområde skåner cellerne og holder cykluslevetiden på det angivne niveau.
- Inverter forberedt til batteriet: En effektiv inverter med korrekt LFP-profil og protokolkommunikation reducerer energitabet mellem battericellen og apparatet.
- Ensartet batteribank: Enheder af samme model, forbundet parallelt og korrekt adresseret og balanceret, udnytter den samlede kapacitet uden ujævn belastning.
- Varm og tør placering: Et ventileret rum med en temperatur inden for det anbefalede område forebygger det kapacitetstab og de beskyttelsesafbrydelser, som kulde og fugt medfører.
Faktorer, der forkorter den forventede driftstid
- Højt døgnforbrug: Varmeapparater, komfurer, varmtvandsbeholdere og kraftige maskiner bruger hurtigt reserven. De bør holdes uden for kredsen, der forsynes ved strømafbrydelse, eller dækkes af en større batteribank.
- Uden daglig efteropladning: Uden tilførsel fra solpaneler er der kun den oplagrede reserve fra den ene gang, og et enkelt skab sikrer ikke strøm i flere døgn.
- Lav produktion om vinteren: Korte dage og svag sol mindsker efteropladningen netop i den sæson, hvor belastningen fra varme og pumper er størst.
- Kold eller fugtig placering: Ved temperaturer omkring frysepunktet kan opladning blive blokeret, og kondens og fugt forkorter levetiden; skabet har ingen indbygget varme.
- Ubalanceret batteribank: Blandede moduler, forkert dimensionerede kabler eller manglende adressering kan føre til ujævn belastning og begrænset udnyttelse af kapaciteten.
- Ufuldstændigt budget for anlægget: Glemte kabler, sikringer, inverter eller montering gør det samlede anlæg dyrere, end prisen på skabet alene antyder.
Paneldimensionering og reserveproduktion på en fjern ejendom
På en ejendom uden fast net er panelanlægget den daglige genopladningskilde, og dets størrelse afgør, hvor stor en del af døgnforbruget der kan dækkes uden at tære på reserven. Panelernes samlede effekt beregnes ud fra den gennemsnitlige dagsproduktion på den mest solfattige placeringstid, ikke den teoretiske topproduktion ved middag på en solskinsdag. Skygge fra træer, tagets vinkel og lokalklima indgår i det skøn, som installatøren eller en projekteringssoftware lægger til grund.
Produktionen skal matche både dagslasten og den ønskede genopladning af banken. Hvis panelerne kun lige dækker dagsforbruget, står reserven tilbage på samme lave niveau fra dag til dag; er målet flere døgns autonomi, kræves der enten et større panelanlæg, en større bank eller en ekstra produktionsenhed til de perioder, hvor vejret er vedvarende skydækket. En kombination vurderes ud fra ejendommens faktiske forbrug og driftens formål.
Den ekstra produktionsenhed, der kan indgå i en off-grid-løsning, projekteres efter reservebehovet og de driftsforhold, der gælder på stedet. Den fungerer som supplement til solcellerne i længere skydækkede perioder og holdes uden for den almindelige daglige drift, så batteribankens hovedreserve bevares. Hvorvidt en sådan sløjfe er nødvendig, afgøres af den gennemregnede energibalance og ikke af en generel anbefaling.
Placering og klima på den fjernliggende ejendom
Skabet skal stå på et plant, tørt gulv i et rum mellem −10 og 50 °C med ventilation omkring indkapslingen. På gårdens driftsbygning, fyrrummet eller garageanlægget kontrolleres gulvets bæreevne for 109,3 kg nettovægt og 126,2 kg på palle, og der sikres adgang til skærm, kontakt og klemrække. Hjulene er til placering under montagen; efter tilslutning står skabet fast.
I et uopvarmet landsted om vinteren er temperaturen den hårdeste begrænsning. Uden indbygget varme er ladning under 0 °C forbudt, og opbevaring skal holdes mellem 0 og 35 °C; et frostudsat rum kan derfor ikke bruges som skabsplads, medmindre der findes en opvarmet alternativ placering. Fugtighed under 95 % uden kondens og højde under 2000 m er yderligere pasningskrav, som bør vurderes for den konkrete lokation.
Kabelføring mellem skab, inverter og eventuel samleskinne lægges med beskyttelse og et tværsnit, der svarer til kredsens strøm, med eksterne sikringer og afbrydere projekteret af montøren. Pladsen omkring skabet må ikke fyldes med brændbart materiale eller andet, der hindrer ventilation og service; ved senere ændringer af anlægget gennemgås kredsen på ny, før der kobles flere enheder til.
Tjekliste før beregning af flerdages autonomi
- Før en forbrugsdagbog over en repræsentativ uge: apparater, effekt, driftstimer og startstrømme for pumper og maskiner.
- Adskil nødvendige og valgfrie kredsløb, så autonomiberegningen kun omfatter de apparater, der faktisk skal køre uden netstrøm.
- Opgør døgnforbruget i Wh for både en mild og en kold årstid, og notér tidspunkterne på døgnet, hvor forbruget er højest.
- Beregn reserven ved den valgte DoD: ca. 12,9 kWh ved 80 % afladningsdybde, ca. 11,5–12 kWh brugbar vekselstrøm gennem en inverter med ca. 95 % effektivitet; justér efter anlæggets egne tal.
- Vurder den daglige efteropladning fra solceller i den mest solfattige periode, og medregn skygge og årstid. Planlæg også eventuelt en ekstra produktionskreds.
- Afprøv flere batteribankstørrelser med ét skab, to parallelkoblede og tre enheder, så du kan sammenligne kapaciteten med merprisen og monteringskravene.
- Kontrollér inverter og kredsløb: 58,4 V LFP-profil, RS485/CAN-kompatibilitet, maksimal batteribankstørrelse, kabler, sikringer og afbrydere før bestilling.
- Afklar forholdene på installationsstedet og gulvets bæreevne, og gennemgå garanti- og returbetingelserne i de gældende tilbudsvilkår.
Ofte stillede spørgsmål om beregning af autonomi for et 16 kWh-batteri
Hvor meget energi rummer Gsike 314 Ah-skabet, og hvad er den reelle reserve?
Skabet har en reel kapacitet på 314 Ah ved 51,2 V og rummer 16.076,8 Wh = 16,08 kWh. Ved 80 % afladningsdybde er reserven omtrent 12,9 kWh, og gennem en inverter med ca. 95 % effektivitet bliver det omtrent 11,5–12 kWh brugbar vekselstrøm pr. cyklus.
Kan et enkelt 16 kWh-skab holde huset kørende i flere døgn uden netstrøm?
Det afhænger af døgnforbruget. Ved 2–3 kWh pr. døgn kan reserven række omtrent fire til fem døgn uden efteropladning; ved 4–6 kWh bliver det omtrent to til tre døgn, og ved et større forbrug under to døgn. Uden solenergi til efteropladning falder reserven jævnt fra dag til dag, så tallene er beregningsmæssige skøn.
Hvad indgår i beregningen af flerdages autonomi på et landsted eller en gård?
Beregningen omfatter døgnforbruget for hvert apparat ud fra dets effekt og driftstid, den tilladte reserve efter afladningsdybde og invertertab, den daglige efteropladning fra solceller, det ønskede antal døgn uden netstrøm og den planlagte batteribankstørrelse. Pumpers og kedlers startstrømme skal med på listen.
Hvilket døgnforbrug anses som passende for et 16 kWh-reserveskab?
Ét skab passer bedst til et moderat forbrug på omkring 2–6 kWh pr. døgn, hvor kun de vigtigste kredse er i drift. Ved højere døgnforbrug kræves flere parallelle enheder, større solcelleproduktion eller en ekstra produktionskilde. Den præcise grænse fastlægges ud fra den målte forbrugsprofil.
Hvorfor kræver autonomi i flere døgn daglig genopladning fra solceller?
Uden genopladning bruger banken kun den oplagrede energi, og hver dag uden strøm fra nettet mindskes reserven. Solcellerne kan dække en del af forbruget i dagslys og genopfylde reserven, så autonomi i flere døgn bliver mulig. Produktionen er lavere i vintermånederne og skal beregnes særskilt.
Hvordan reducerer afladningsdybde og invertertab den tilgængelige energi?
Ved 80 % DoD reserveres cirka 20 % for at beskytte cellerne, og inverteren, kablerne og energiomdannelsen medfører yderligere tab på nogle få procent. Et skab med en nominel kapacitet på 16,08 kWh giver derfor omkring 12,9 kWh reserve og cirka 11,5–12 kWh brugbar vekselstrøm ved en typisk virkningsgrad.
Hvor mange parallelle enheder kan samles, og hvornår er det nødvendigt?
Op til 16 enheder kan forbindes parallelt på 51,2 V-bussen med adresserne 1–16. Serieforbindelse er ikke tilladt, og mærker og kapaciteter må ikke blandes. Der bliver brug for flere enheder, når døgnforbruget eller det ønskede antal døgns autonomi overstiger ét skabs reservekapacitet. Banken dimensioneres efter det samlede strømforbrug.
Hvilke belastninger bør med rimelighed indgå i autonomikredsen ved længerevarende strømafbrydelser?
Køleskab, vigtig belysning, vandpumpe, router og andet kommunikationsudstyr, kedlens cirkulationspumpe samt nødvendige køkkenapparater hører typisk til. Varmeapparater, komfur, varmtvandsbeholdere og klimaanlæg bør holdes uden for autonomikredsen eller afkobles, da de bruger reserven meget hurtigt.
Hvilke forhold skal være opfyldt for at kunne bruge skabet hele vinteren på et landsted eller en gård?
Driftstemperaturen i rummet skal være mellem −10 og 50 °C. Rummet skal være tørt og ventileret uden kondens. Opbevaringstemperaturen skal være mellem 0 og 35 °C. Der er ingen indbygget varme, og opladning under 0 °C er forbudt. Et uopvarmet rum, der er udsat for frost, kræver derfor en varmere placering.
Hvilke beskyttelsesfunktioner og hvilken cykluslevetid har det indbyggede BMS?
BMS'en beskytter mod overopladning, dybdeafladning, overstrøm, kortslutning, over- og undertemperatur samt overspænding. Cykluslevetiden er 6000 cyklusser ved 80 % DoD og over 10.000 ved 50 % DoD. Designlevetiden er cirka ti år, og garantien er tre år.
Konklusion: beregn dine døgnbalancer, og vælg derefter batteribankens kapacitet
Et enkelt Gsike 314 Ah-skab rummer 16,08 kWh og giver ved 80 % afladningsdybde en reserve på omtrent 12,9 kWh, hvoraf ca. 11,5–12 kWh leveres som brugbar vekselstrøm gennem en inverter med ca. 95 % effektivitet. Til flerdages autonomi fordeles denne kapacitet over de dage, huset skal være uden net, og den daglige efterladning fra solcellerne indregnes i balancen; uden dagligt tilskud falder reserven jævnt fra dag til dag.
Før du vælger antal enheder, skal du føre en realistisk log over belastningen, skelne mellem nødvendige og valgfrie kredse, vurdere panelernes sæsonproduktion og gennemregne både et konservativt og et rummeligt scenarie. Batteribankens størrelse afhænger af den målte balance, ikke af den største annoncerede kapacitet; installatøren bør kontrollere inverter, kredse og placering, før det første skab bestilles.
FixWall 15.0 314 Ah-gulvskabet omfatter et indbygget BMS på 200 A, RS232/RS485/CAN-grænseflader, hjul til placering, klemtilslutninger og tre års garanti; den aktuelle tilbudspris er 1.569,99 EUR mod referenceprisen på 2.250,00 EUR. Leveringen er gratis til de anførte EU-lande: ordreklargøring 1–3 dage, transport 2–7 dage, tredive dages returret og tre års garanti, alt efter de vilkår, der gælder for tilbuddet.
Åbn den tekniske Gsike-produktside med alle specifikationer og priser i euro.
Artikelnøgleord: 16 kWh-batteri til flerdages autonomi, 48 V 314 Ah 16,08 kWh LFP-skab til off-grid, GSIKE FixWall 15.0 314 Ah autonomilager, batteri til landsted og gård uden net, hjemmelager til bolig uden fast netforbindelse, dimensionering efter døgnforbrug på 16 kWh, daglig efterladning fra solceller, parallel batteribank på 51,2 V med op til 16 enheder, kraftigt LFP-skab med 200 A BMS, RS485 CAN Pylontech off-grid-inverter, 6000 cyklusser 16 kWh-lager, brugbar energi efter DoD og invertertab, pumpe- og varmebelastning ved vinterafbrydelse, placering af batteri i garage, fyrrum eller på gård, 3 års garanti på autonomilager
