Dimensionering af Gsike 5,12 kWh vægmonteret batteri til aftenreserve og egetforbrug under strømafbrydelser
Dansksproget dimensioneringsvejledning til et 5,12 kWh vægmonteret LFP-modul: sådan beregner du aftenens egetforbrug, reserve under strømafbrydelse, brugbar energi og valg af apparater til backupkredsen i et hjem med en 230 V-hybridinverter.
Gsike FixWall 5.0 vægmonteret LiFePO4-batteri med en nominel spænding på 51,2 V i 48 V-klassen indeholder 100 Ah og lagrer 5120 Wh, dvs. 5,12 kWh. Det er en kapacitet til backup af vigtige kredse i et lille hus, en lejlighed eller et sommerhus, ikke til at forsyne hele huset med elvarme og et kraftigt komfur. Modulet er en ren jævnstrømsenhed: Kapslingen har ikke en vekselstrømsstikkontakt, Wi-Fi eller en mobilapp; vekselstrøm på 230 V til apparaterne leveres af en separat hybridinverter, som batteriet tilsluttes via effekt- og kommunikationsbusser.
Egetforbrug og reserve ved strømafbrydelse beregnes ud fra den samme energireserve, men i forskellige driftstilstande. På almindelige dage lagrer modulet dagens solcelleoverskud, så huset om aftenen får energi fra lageret i stedet for fra elnettet til aftentarif. Når strømmen svigter, bruges den samme reserve til de prioriterede kredse, indtil den er afladet eller spændingen vender tilbage. Det er vigtigt at skelne mellem de to driftstilstande: Besparelsen på eltariffen afhænger af panelernes dagsproduktion, mens reserven under en afbrydelse afhænger af afladningsdybden, konverteringstabene og de apparater, der er tilsluttet kredsen.
Købere, der bruger google.fi, spørger, om 5,12 kWh rækker til køleskab, lys og internetforbindelse frem til morgen, hvilken gennemsnitseffekt der er tilstrækkelig til reserven, og om det kan betale sig at planlægge et ekstra modul i parallel. Svaret kan ikke reduceres til ét tal: Det afhænger af det målte aftenforbrug, den tilladte afladningsdybde, inverterens virkningsgrad, den tilgængelige opladning i dagtimerne og temperaturen på modulets placering. Nedenfor finder du et overskueligt regnestykke i euro og kilowatt-timer, som du kan indtaste dine egne målerdata og oplysninger fra apparaternes datablad i.
Grundlag for beregning af aftenreserven
- Lagret energi: Nominel spænding på 51,2 V i 48 V-klassen, kapacitet på 100 Ah, 5120 Wh eller 5,12 kWh; cellerne er samlet som 16S1P lithiumjernfosfat LiFePO4.
- Strømgrænse: 50 A kontinuerligt svarer til 2560 W på bussen; kortvarigt giver 100 A 5120 W, men denne spidstilstand er ikke en kontinuerlig effektlevering og kan ikke opretholdes længe.
- Spændingsinterval: Driftsintervallet er fra 43,2 V til 58,4 V, opladning til 58,4 V efter 16S LFP-profilen, som den valgte inverter skal understøtte.
- Beskyttelse: Indbygget BMS beskytter mod overopladning, dybafladning, overstrøm, kortslutning, overophedning, underafkøling og spændingsspidser.
- Datalinjer: RS232, dobbelt RS485 og CAN-BUS overfører ladeniveau og begrænsninger til en kompatibel hybridinverter.
- Cykluslevetid: 6000 cyklusser ved 80 % afladningsdybde og 25 °C; forventet levetid tæt på ti år, tre års producentgaranti.
- Udvidelse af batteribanken: parallelkobling af op til 16 moduler på en 51,2 V-samleskinne (i alt 81,92 kWh); seriekobling er ikke tilladt, og moduler af andre mærker eller med anden kapacitet må ikke blandes.
- Kabinet og hardware: vægkabinet til stålbeslag, rund LCD-skærm, IP54-klasse, certificeringer CE, RoHS og UN38.3.
- Klimaforhold: drift fra −10 °C til 50 °C, opbevaring ved 0–35 °C, luftfugtighed under 95 % RH; ingen intern opvarmning, opladning under 0 °C er blokeret.
- Vægt og mål: netto 44 kg, 640 × 428 × 160 mm; pakken indeholder modul, data- og strømledninger, vejledning og monteringsdele.
Aftenreserven begynder med de kilowatt-timer, der faktisk når frem til kredsløbene efter grænser for afladningsdybde og invertertab, ikke med kapacitetstallet på kabinettet.
Sådan fungerer egetforbrug om aftenen og nødstrøm
I en typisk cyklus i et solcelledrevet hjem leverer panelerne om dagen først energi til belastningen i en periode, hvorefter overskuddet løber til batteriet. Når det bliver mørkt om aftenen, solindstrålingen falder, og husholdningsapparaterne tændes, trækker inverteren energi fra lageret og forsyner hjemmet, så andelen af egetforbrug øges. Hvis dagens produktion ikke rækker til hele aftenen, hentes forskellen fra elnettet; hvis elnettet ikke er tilgængeligt, bliver den samme reserve til backup, indtil batteriet er opladet eller spændingen er genoprettet.
Backupkredsløbet består af prioriterede kredsløb. Det kan betale sig at tilslutte køleskabet, belysningen i de vigtigste rum, vandpumpen, et varmekredsløb, der passer til årstiden, routeren og telefonopladerne samt det mest nødvendige køkkenapparat. Store varmelegemer, komfurer, vandvarmere og aircondition bruger meget energi på kort tid og forkorter hurtigt driftstiden; de forbliver enten på det normale netkredsløb eller på et separat, manuelt tilkoblet prioritetskredsløb, så de ikke starter automatisk i løbet af den reserverede time.
Tilstedeværelsen af paneler forskyder balancen for selvforsyning mere end nogen anden faktor. Når der er et produktivt system på taget, dækker inverteren belastningen i et stykke tid om dagen og oplader samtidig modulet, så den resterende kapacitet om aftenen består af startsaldoen plus dagens produktion minus dagens forbrug. Hvis der ikke er nogen producent, forbruger kabinettet kun den mængde, der er oplagret før strømafbrydelsen, og autonomien beregnes som en lukket reserve uden ekstra strømtilførsel. Begge tilfælde forekommer i praksis, men driftstiden om aftenen er markant forskellig.
Ladetilstanden aflæses på modulets runde LCD-skærm og gengives i en kompatibel inverter via RS232, RS485 eller CAN. Skærmen viser ladeniveau, spænding, strøm og historik over beskyttelsesudløsninger: Systemet har ingen app eller cloudtjeneste, og alle indstillinger foretages lokalt. For nødstrømskredsløbet mindsker det afhængigheden af kommunikationskanaler og eksterne tjenester. Ladeprofilen, strømgrænserne og BMS-tærsklerne aftales i inverterens indstillinger før første ibrugtagning, ellers går modulet ikke i normal modtage- og afladningstilstand.
Listen over apparater på nødstrømskredsløbet og deres gennemsnitseffekt afgør, hvor mange timer batteriet holder. Derfor skal kredsløbets sammensætning fastlægges, før kapaciteten vælges, ikke efter installationen.
Sammensætningen af aftenens belastning i hjemmet i Finland
En finsk husstands elforbrug ligger ofte om eftermiddagen og aftenen, når arbejdsdagen slutter, maden tilberedes, lyset tændes, og husholdningsapparater og elektronik er i brug. Dette forbrugsmønster er fordelagtigt for et batteri til egetforbrug: Om dagen kan solpanelerne producere mere, end boligen bruger i øjeblikket, og batteriet kan gemme energien til aftentimerne. Hvis forbruget derimod ligger om morgenen eller dagen, bliver batteriets nytte mindre, fordi den lagrede energi ikke møder behovet på det rigtige tidspunkt.
På en typisk aften består den faste belastning af en router, et modem, LED-belysning, et tv eller en skærm, opladere og anden elektronik, som bruger nogenlunde jævnt fra time til time. Den variable belastning kommer fra køleskabets og fryserens cykliske kompressor, opvaskemaskinens eller den nyere vaskemaskines cyklusser, komfuret, vandvarmeren og eventuelt en cirkulationspumpe. Disse apparater er ikke tændt hele tiden, men når de starter, kan de kortvarigt trække betydeligt mere strøm end deres gennemsnitsforbrug.
Årstiden ændrer forholdet mellem belastning og produktion. På sommerdage er solpanelernes produktion stor, og aftenerne er lyse, så behovet for belysning er begrænset. På de korte vinterdage er produktionen beskeden, men behovet for belysning og opvarmning af boligen stiger. Batteriet får derfor en større rolle som nødstrøm og eventuelt til opladning fra elnettet end til ren lagring af overskydende solenergi. Dimensioneringen skal altså baseres på årets samlede forløb, ikke på én dag i en enkelt årstid.
Tarifperioder påvirker, hvor store besparelser et batteri kan give. Hvis elaftalen har dag- og natpriser eller tidsafhængige nettariffer, kan batteriet flytte energi, der er produceret billigere eller af egen produktion, til de dyrere aftentimer. Hvis aftalen har en fast pris, eller forskellen mellem produktion og forbrug er lille, er den økonomiske gevinst ved egetforbrug mere beskeden, og batteriets værdi ligger snarere i nødstrøm end i prisarbitrage. Dine egne regninger er det bedste grundlag for denne vurdering.
På baggrund af notater eller måleraflæsninger er det værd at skelne mellem de apparater, der er i brug hver aften, og dem, der kun tændes lejlighedsvis eller i weekenden. Den konstante belastning udgør grundlaget, som lageret skal kunne opretholde i en nødsituation; lejlighedsvise belastninger kan om nødvendigt kobles fra reservekredsløbet, så den begrænsede reserve ikke bruges på apparater, der ikke er nødvendige. Det er lettere at foretage denne skelnen, før man køber batteriet, end under en strømafbrydelse i mørke.
Boligtypen afgør, hvor stor en del af aftenens belastning der realistisk kan tilsluttes reservekredsløbet. I en lejlighed er belastningen ofte let, og kredsløbet er begrænset til nogle få nødvendige apparater; i et hus kan det være nødvendigt at tage højde for en pumpe og et varmekredsløb; i et sommerhus er brugen sæsonbestemt, og belastningen er lettest. I alle tilfælde tager man udgangspunkt i sin egen apparatliste, ikke et generelt gennemsnit for en bolig, der stammer fra producentens markedsføring.
Hvor meget energi er der reelt tilbage til aftenen?
Arkens 5,12 kWh er et estimat for cellerne, ikke en mængde, der kan udnyttes helt ned til sidste watt. Den godkendte DoD-grænse på 80 % efterlader en del af kapaciteten som reserve for at beskytte cellerne, og inverterens virkningsgrad, ledningstab og afrunding efter forskrifterne reducerer den tilgængelige vekselstrøm yderligere med nogle få procentpoint. I den følgende tabel bruges butikkens pris på 849,99 euro, sammenligningsprisen på 1250,00 euro og tre energiniveauer som udgangspunkt for dimensioneringen.
| Energigrundlag | Beregning | Energi pr. cyklus | Prisforhold |
|---|---|---|---|
| Cellernes nominelle kapacitet | 849,99 € ÷ 5,12 kWh | 5,12 kWh | ≈ 166,01 € pr. nominel kWh |
| Reserve ved 80 % afladningsdybde | 5,12 × 0,80; 849,99 € ÷ 4,096 kWh | ≈ 4,10 kWh | ≈ 207,52 € pr. reserve-kWh |
| Brugbar vekselstrøm ~95 % | 4,096 × 0,95; 849,99 € ÷ 3,891 kWh | ≈ 3,89 kWh | ≈ 218,45 € pr. brugbar kWh |
Vekselstrømmen, der kommer ud efter inverteren, er netop det mål, der bedst kan sammenlignes med husholdningens elregning: Her er der allerede taget højde for både grænserne for afladningsdybden og konverteringstab. Den faktiske virkningsgrad afhænger af omformermodellen, kablernes kvalitet og temperaturen i kabinettet, så 95 % bruges som en vejledende værdi i beregningen, ikke som en målt værdi for dit eget system.
Ved en afladning på 80 % er den planlagte reserve cirka 4,10 kWh; gennem en inverter med typisk virkningsgrad er der omtrent 3,7–3,9 kWh brugbar vekselstrøm pr. cyklus. Som eksempel kan et lille hjem med et køleskab, lys, en pumpe og en router bruge 0,4–1,2 kWh i timen ved moderat aftenbelastning, og dette estimat bør sammenholdes med den faktiske apparatliste, ikke gennemsnitstal hentet fra internettet.
Prisen pr. kilowatt-time falder som regel, når batteribanken vokser. Et ekstra modul i parallel fordobler lagerkapaciteten og fordeler installationsarbejdet mellem modulerne; Gsike tillader udvidelse med op til 16 moduler på en 51,2 V-bus. Ét modul kan forsyne de vigtigste kredsløb i en lejlighed, et lille hus eller et sommerhus; til en større batteribank beregnes kabler, sikringer og inverter separat, så det endelige system bygges ud fra det målte forbrug om aftenen og natten, ikke det største tilgængelige antal moduler.
Når to lignende aftener sammenlignes, er det en god idé at dele energien op i en fast og en variabel del. Den faste belastning består af router, LED-belysning, opladere og elektroniske apparater, som bruger strøm ret jævnt gennem hele perioden. Den variable del består af køleskabets cykliske kompressor, pumpe, køkkenapparater og varmeapparater, som starter i korte perioder og giver effekttoppe. Det er tilstrækkeligt at blande disse sammen til et gennemsnit i et udkast, men den endelige beregning foretages apparat for apparat: Den faste linje giver et jævnt forbrug, mens spidsbelastningsapparater kontrolleres særskilt i forhold til BMS-strømmen og inverterens understøttede kapacitet.
Afladningsdybden påvirker ikke kun strømmen gennem en enkelt aften, men også cellernes levetid. Jo mindre modulet aflades mod den nedre ladegrænse, desto flere cyklusser klarer det, før kapaciteten falder; de angivne 6000 cyklusser gælder ved 80 % DoD og 25 °C, og moderat afladning til halv ladning forlænger den anslåede årlige levetid. I et husholdningssystem betyder det, at man bør holde en lille reserve over det beregnede minimum i stedet for at aflade batteriet helt til grænsen hver aften.
Belastningsscenarier: lejlighed, parcelhus, sommerhus, lille butik
Lejlighed eller lille byhus
Reservestrømmen begrænses som regel til lys, køleskab, router, opladere og ét enkelt køkkenapparat. Det samlede aftenforbrug på denne kreds er lavt, og en reserve på 3,7–3,9 kWh kan holde de vigtigste kredse kørende i flere timer; kogeplade, vandvarmer og aircondition indgår ikke i denne kreds uden en særskilt ny beregning.
Parcelhus på landet
Vandpumpen og en sæsonbestemt varmekreds føjes til aftenens kredsløb. Pumpens og kedlens startstrømme beregnes separat fra mærkeforbruget, og kredsløbenes samlede effekt kontrolleres i forhold til jævnstrømskredsens grænse og inverterens understøttede kapacitet.
Sommerhus og sæsonbolig
I et sæsonbetonet sted, der bruges ved korte besøg, holder modulet lyset, vandpumpen, køleskabet og kommunikationsudstyret kørende under en afbrydelse. Temperaturen i lokalet skal kontrolleres: Om vinteren kan et uopvarmet sommerhus komme under den nedre grænse for driftstemperaturen, så placeringen vælges derefter.
Lille butik eller café
Butiksbelysning, køleskabe, kasseapparat og belysning af lokalet holder butikkens drift i gang, når der ikke er strøm fra elnettet. Belastningen i en butik er ofte større end i et hjem, så før bestilling sammenlignes forbruget dag og nat, den acceptable driftstid uden for elnettet og den installerede konverters mærkeeffekt.
Den mest forudsigelige aftenreserve opstår, når panelernes opladning om dagen og aftenbelastningen falder i de samme tidsrum; et misforhold mellem produktion og forbrug betyder, at en del af den lagrede energi ikke bliver brugt.
Almindelige påstande om dimensionering, og hvordan de kontrolleres
En almindelig påstand er, at batteriets kWh-tal direkte fortæller, hvor længe man kan holde hjemmet kørende under et strømsvigt. Det er kun delvist rigtigt: kWh angiver den lagrede energi, men den faktiske varighed afhænger af kredsens effekt, afladningsdybden, konverteringstab og startstrømme. De samme 5,12 kWh kan række i flere timer til en let kreds med belysning og kommunikationsudstyr eller hurtigt blive opbrugt af en tung varme- eller komfurbelastning, så kapacitetstallet alene er ikke nok til at træffe en beslutning.
Den anden påstand er, at et større batteri altid er det bedste valg. Et for stort lager øger investeringen, kabelføringen og pladsbehovet, uden at den tilsvarende belastning udnytter det, så hver overført kilowatt-time bliver dyrere. Et for lille lager efterlader derimod kredsen uden energi allerede i den første time af et strømsvigt. Den rette størrelse findes ud fra ens eget målte forbrug og backupmål, ikke ud fra den største tilgængelige model på markedet.
Den tredje antagelse er, at batteriet i sig selv kan holde apparater kørende uden en separat inverter. Gsike-modulet er en ren jævnstrømsenhed: Det har ikke en vekselstrømsstikkontakt, og husholdningsapparater på 230 V kræver en separat kompatibel hybridinverter. Uden en inverter eller en konverter med backupoverførsel leverer lageret ikke den forventede nødstrøm, selv hvis kapaciteten er tilstrækkelig til belastningens energibehov.
Det fjerde punkt, der skal kontrolleres, er påvirkningen fra vinter og placering. Temperaturen påvirker både cellernes ydeevne og den tilladte opladning: Modulet har ikke indbygget opvarmning, og opladning er blokeret under 0 °C. Hvis installationsstedet fryser om vinteren eller er fugtigt med kondens, bliver resultatet af dimensioneringsberegningen ikke til virkelighed i praksis, fordi kabinettet ikke kan fungere inden for det angivne temperaturområde. Forholdene på installationsstedet er derfor en del af kapacitetsplanlægningen, ikke et separat installationsspørgsmål.
Hvad styrker aftenreserven
- Reel dagsproduktion: Et solcelleanlæg, der leverer et overskud i solrige timer, giver modulet energi til opladning og forlænger autonomien i perioder uden for elnettet.
- Overskuelig liste over backupkredse: Ved at vælge vigtige apparater med faste effektværdier og driftstider bliver det muligt at beregne energireserven realistisk til aftenen eller natten.
- Moderat afladningsstrategi: Ved at holde ladeniveauet inden for intervallet 20–80 % beskyttes cellerne, og de angivne 6000 cyklusser ved 80 % DoD bevares.
- Kompatibel konverter: En model, der understøtter 58,4 V LFP-profil og RS485/CAN-bus (Pylontech-kompatibel variant), holder tabene lave og dataudvekslingen under opladning præcis.
- Tørt og varmt rum: Et fugtfrit sted med en temperatur på −10…50 °C, ventilation og plads til kabelføring forlænger batteriets og cellernes levetid.
- Regelmæssig cyklusdrift: Kontinuerlig opladning om dagen og afladning om aftenen holder det årlige antal cyklusser inden for den beregnede levetid.
- Tilpasset kapacitet: En reserve, der er tilpasset det målte forbrug, forhindrer både, at man betaler for unødvendige amperetimer, og at kredsløbet løber tør for strøm i den første time af et strømsvigt.
Hvad forringer forventningerne til aftenreserven
- Høj spidsbelastning: Varmeapparater, komfurer, vandvarmere og kraftigt værktøj bruger reserven hurtigt og skal derfor fjernes fra backupkredsløbet eller opvejes med en større batteribank.
- Ingen opladning i dagtimerne: Uden solpaneler kan modulet kun levere den reserve, der allerede er lagret, og ét batteri kan ikke give autonomi i flere dage.
- Kulde og fugt: Et uopvarmet sted omkring frysepunktet begrænser opladningen, og fugtig luft, der kondenserer, forkorter batteriets levetid; en indbygget varmelegeme følger ikke med.
- Samlet pris for det færdige system: Inverter, overførsel, kabler, sikringer og arbejdsløn lægges oven i modulets pris og skal medregnes i den reelle beregning, i stedet for kun at sammenligne prisen på batteriet.
- Oppustede forventninger til effekten: En kontinuerlig DC-grænse på 2560 W er ikke det samme som inverterens udgangseffekt; den faktiske AC-effekt afhænger af invertermodellen og dens indstillinger.
- Kompatibiliteten blev ikke kontrolleret på forhånd: Kommunikationsformat, ladeprofil og BMS-tærskler skal kontrolleres med omformeren inden køb, ellers skifter batteriet ikke til en normal lade- og afladecyklus.
Eksempler på autonomi pr. time
Autonomi i timer er forholdet mellem den tilgængelige energi og backupkredsens gennemsnitlige effekt i samme periode. Hvis der er cirka 3,89 kWh tilbage efter afladningsgrænser og invertertab, giver beregningen cirka 9,7 timers moderat drift ved en gennemsnitlig effekt på 0,4 kW; ved 0,8 kW falder den samme reserve til 4,9 timer; ved 1,2 kW til 3,2 timer. Alle de viste værdier er beregnede: Den faktiske belastningsprofil er ujævn, køleskabets kompressor og pumpen arbejder i ryk, og startstrømmen overstiger kortvarigt mærkeværdien. Derfor dimensioneres reserven med en margin til spidsbelastninger, ikke ud fra ét gennemsnit.
Det er en god idé på forhånd at beslutte, hvilke apparater der skal forblive på backupkredsløbet. Et hjem med elvarme, vandvarmer eller komfur har en helt anden belastning om aftenen end en bolig med gasfyr og et moderat antal husholdningsapparater. I det første tilfælde rækker batteriet kun til lys og internet i nogle få timer, mens det i det andet kan dække aftenen og en del af natten på de vigtigste stikkontakter. Batterier kan kun sammenlignes korrekt med den samme gruppe af forbrugere; ellers er det forskellige belastninger, ikke forskellige batterier, man taler om.
Energistrømmen under en strømafbrydelse ændrer først og fremmest beregningen af autonomien. Om dagen kan solcelleanlægget slå nogle belastninger fra i en periode, så driftstiden beregnes ud fra startniveauet plus dagsproduktionen minus belastningen. Uden solcelleanlæg falder reserven direkte fra startniveauet til afladningens nedre grænse, og den projekterende fastlægger det punkt, hvor BMS begrænser afladningen for at beskytte cellerne.
En praktisk forberedelsesmetode er at registrere forbruget i en uge: apparater, opstartstidspunkter og anslået effekt, med nødvendige kredsløb markeret separat fra dem, der kan kobles fra i en reservesituation. Listen viser, om ét modul på 5,12 kWh er tilstrækkeligt, om kredsløbet skal begrænses til nødvendige stikkontakter, eller om man skal forberede sig på at udvide batteribanken parallelt til fremtidige apparater. Beslutningen træffes ud fra den målte balance, ikke den største kapacitet, der er til salg.
Det er værd at huske, at reservetimerne ikke bliver kortere i et jævnt tempo. Når ladeniveauet bliver lavt, kan BMS begrænse afladningen for at beskytte cellerne, og inverteren reducerer belastningen, før den nedre grænse nås. Derfor bør autonomiestimatet ikke beregnes helt ned til den sidste watt, men der bør afsættes en reserve, som tager højde for begrænsninger ved lavt ladeniveau og uforudsete, kortvarige belastningsspidser.
Det er også en god idé at skelne mellem apparaternes faktiske driftstid og deres nominelle effekt. Et køleskab bruger ikke sin nominelle effekt hele tiden, men kompressoren kører i intervaller, mens et varmeapparat kan trække næsten hele sin nominelle effekt kontinuerligt. Når begge dele er specificeret på listen, får man et mere realistisk energiforbrug pr. time end ved blot at lægge apparaternes watt sammen. Installatøren kan kontrollere estimaterne ved hjælp af belastningslisten og inverterens indstillinger før den egentlige ibrugtagning.
Dimensionering trin for trin
Det første trin er at indsamle målinger af forbruget. I løbet af en uge eller en måned registreres, hvor mange kilowattimer der er hentet fra elnettet, hvornår aften- og spidsbelastningen forekommer, og hvor meget solcelleanlægget i gennemsnit har produceret pr. dag. Uden solpaneler forsøger man ikke at gætte på dagsoverskuddet, men beregner kun behovet for reserveforsyning. Uden dette grundlag bygger kapacitetsvalget på et skøn, som kan være enten for stort eller for lille.
Det andet trin er at udarbejde en liste over apparater til reservekredsløbet. For hvert apparat angives den nominelle effekt i watt, den anslåede driftstid i løbet af den reserverede time og startstrømmen ved opstart. Ud fra disse beregnes kredsløbets gennemsnitlige effekt og det anslåede energiforbrug pr. time. Fast tilsluttede apparater summeres som en jævn belastning, mens apparater med spidsbelastning holdes adskilt, så deres startstrøm ikke skjules under gennemsnittet.
Kolmas askel on käyttökelpoisen energian vertaaminen kuormaan. Kun varaenergiasta on laskettu 80 %:n purkaussyvyyden ja invertterihäviöiden jälkeen saatava vaihtovirtasähkö, se jaetaan piirin keskiteholla, jolloin saadaan arvioitu käyttöaika tunteina. Jos arvio on tavoiteltua varakäyttöaikaa lyhyempi, piiriä rajataan tai suunnitellaan suurempi akusto. Jos taas varaenergiaa jää reilusti yli, voidaan harkita pienempää kapasiteettia tai lykätä laajennusta myöhemmäksi.
Neljäs askel on teho- ja virtarajojen tarkistus. Piirin jatkuva teho ei saa ylittää moduulin jatkuvaa antotehoa, ja käynnistyshuippuja on verrattava lyhytaikaiseen huipputehoon sekä invertterin tukemaan tehoon. Jos jokin laite aiheuttaa käynnistyessään liian suuren virtapiikin, se poistetaan varavirtapiiristä tai järjestelmään valitaan tehokkaampi muunnin. Tässä vaiheessa asentaja tarkistaa myös kaapeloinnin poikkileikkauksen, sulakkeet ja erotuskytkimen.
Viides askel on järjestelmän laajuuden arviointi. Yksi 5,12 kWh:n moduuli sopii tärkeiden piirien varavoimaan ja ilta-aikaiseen omakäyttöön. Jos tavoitteena on syöttää sähkö koko taloon, saavuttaa usean päivän omavaraisuus tai pitää suuri lämmitys- tai pumppukuorma käynnissä, tarvitaan useita rinnakkaisia moduuleja sekä niitä vastaavat kaapeloinnit, suojaukset ja invertteri. Laajennusmahdollisuus kannattaa selvittää jo ensimmäistä moduulia valittaessa, vaikka toista ei asennettaisi heti.
Tarkistuslista oman ilta-aikaisen varatarpeen laskentaan
- Merkitkää ilta- ja yöaikainen kulutus viime kuukausilta: verkosta otettu sähkö, paneelien tuotanto, päivä- ja iltakilowattitunnit sekä huippukuormien ajankohdat.
- Luetteloikaa varavirtapistorasioihin liitettävät laitteet: kunkin laitteen teho, pumppujen ja kattiloiden käynnistysvirta sekä käyttöaika sähkökatkon aikana.
- Laskekaa käyttökelpoinen energia: lähtekää 5,12 kWh:sta, soveltakaa 80 %:n purkaussyvyyttä ja arvioitua invertterihyötysuhdetta, jotta vertailukohtana on pistorasioihin päätyvä vaihtovirtasähkö.
- Verratkaa tehoja ja virtarajoja: piirin jatkuva teho on pidettävä 2560 W:ssa, ja käynnistyshuippuja on verrattava 100 A:n hetkelliseen tasoon sekä invertterin tukemaan kapasiteettiin.
- Tarkistakaa invertterin yhteensopivuus: 58,4 V:n LFP-profiili, RS232/RS485/CAN-protokolla ja varavirran kytkennän toiminta on varmistettava ennen kapasiteetin lopullista valintaa.
- Arvioikaa sijoitusolosuhteet: seinän kantavuus, ilmanvaihto, kosteus ja talvilämpötila; tilan on pysyttävä plusasteisena latauksen aikana.
- Laatikaa kaksi skenaariota: varovainen vararatkaisu ja vahvempi omakäyttö, jotta johtopäätös perustuu vaihteluväliin eikä yhteen optimistiseen lukemaan.
Kun käyttökelpoinen energia ja tehorajat on laskettu, lopullinen kapasiteettivalinta voidaan sisällyttää asentajan järjestelmäsuunnitelmaan, jossa tarkistetaan vielä invertterin nimellisteho, suojaukset ja sijoituspaikan olosuhteet. Näin akun koko vastaa kotitalouden todellisia tarpeita sen sijaan, että se valittaisiin markkinoiden yleisten kokojen perusteella.
Spørgsmål og svar
Hvor meget brugbar energi giver et batteri på 5,12 kWh til en aftens forbrug?
En nominel kapacitet på 5,12 kWh giver omkring 4,096 kWh i reserve ved en afladningsdybde på 80 %. Med en inverter med en virkningsgrad på cirka 95 % får du omkring 3,89 kWh vekselstrøm ved stikkontakterne pr. cyklus. Den faktiske mængde afhænger af invertermodellen, kablernes tilstand og temperaturen på installationsstedet.
Hvor mange timer rækker nødstrømmen ved en typisk belastning i hjemmet?
Cirka 3,89 kWh brugbar energi rækker beregningsmæssigt til omkring 9,7 timer ved en gennemsnitlig effekt på 0,4 kW, cirka 4,9 timer ved 0,8 kW og cirka 3,2 timer ved 1,2 kW. Den faktiske varighed afhænger af apparaternes startstrøm og cykliske belastning, så der bør afsættes en reserve.
Hvilke apparater hører til nødstrømskredsløbet, og hvilke forbliver tilsluttet elnettet?
Nødstrømskredsløbet omfatter køleskab, vigtig belysning, router, opladere, eventuelt en vandpumpe og det mest nødvendige køkkenapparat. Store varmeelementer, komfurer, vandvarmere og aircondition forbliver på det almindelige elnet eller et separat prioritetskredsløb, der kobles til manuelt. De starter ikke automatisk, mens nødstrømmen er aktiv.
Er der brug for solpaneler, for at batteriet kan fungere som nødstrøm?
Ikke nødvendigvis. Som et jævnstrømslager i 48 V-klassen kan modulet holde vigtige kredsløb forsynet, selv uden eget solcelleanlæg, hvis opladningen sker via en kompatibel inverter og elnettet. Uden overskudsproduktion i dagtimerne er strømreserven begrænset, og ét modul giver ikke strømforsyning i flere dage.
Hvordan påvirker afladningsdybden batteriets levetid?
Jo mindre batteriet aflades til den nedre grænse, desto flere cyklusser kan cellerne holde til. De angivne 6000 cyklusser gælder ved en afladningsdybde på 80 % ved 25 °C. En mere moderat afladning til cirka halv opladning forlænger den forventede levetid. Hold en lille reserve over den planlagte minimumsgrænse i stedet for at aflade batteriet helt hver aften.
Er ét modul på 5,12 kWh nok til at forsyne hele huset?
Ét modul dækker behovet for vigtige kredsløb og aftenens egetforbrug i et lille hus, en lejlighed eller et sommerhus, men ikke ubegrænset strømforsyning til hele huset med elvarme og effektkrævende apparater. Hvis der er behov for pumper, opvarmning eller driftskritisk udstyr under længere strømafbrydelser, skal der planlægges en større parallelkoblet batteribank med særskilt dimensionering af kabler og sikringer.
Hvordan påvirker vinterkulde og fugt dimensioneringen?
Driftstemperaturen er −10…50 °C, og opbevaringstemperaturen er 0–35 °C ved en luftfugtighed på under 95 % RH. Der er ingen intern opvarmning, og opladning under 0 °C er blokeret. Et uopvarmet rum, der fryser om vinteren, egner sig ikke som opladningssted, og en fugtig kælder med kondens er heller ikke egnet til kabinettet. Kontrollér temperaturen og tørheden på installationsstedet, før du vælger kapacitet.
Hvad er forskellen på egetforbrugsoverførsel og nødstrøm, når man dimensionerer?
Omakäytössä seurataan päiväntuotannon ja -kulutuksen erotusta: akku siirtää päivän aurinkoenergiaa illan kuormille ja vähentää verkosta ostettujen kilowattituntien määrää. Varavoimassa huomioidaan purkaussyvyys, muunnoshäviöt ja piirin laitteet, jotta valitut piirit pysyvät toiminnassa sähkökatkon aikana. Sama reservi palvelee molempia, mutta niiden laskelmat ovat erilaiset.
Miten käynnistysvirta huomioidaan kuormalistassa?
Jokaisesta varapiirin laitteesta kirjataan sekä jatkuva teho että sen käynnistyessä ottama hetkellinen virta, etenkin pumppujen, kompressorien ja kattiloiden kohdalla. Jatkuva kuorma pidetään 2560 W:n jatkuvan tehon rajan sisällä, ja huipputehoa verrataan 100 A:n hetkelliseen rajaan sekä invertterin käynnistystukeen ennen piirin käyttöönottoa.
Milloin toinen rinnakkaismoduuli kannattaa suunnitella?
Jos mitattu ilta- tai yökuorma ylittää yhden moduulin käyttökelpoisen reservin tai varapiiriin lisätään pumppu, lämmityspiiri tai lisää elektroniikkaa, akku kannattaa mitoittaa rinnakkaislaajennusta varten. Gsike sallii enintään 16 moduulin rinnankytkennän 51,2 V:n väylällä; sarjakytkentää ei tueta, eikä samaan akkuun yhdistetä eri merkkisiä tai vanhoja kennoja.
FixWall 5.0 51,2 V 100 Ah:n moduulissa on sisäänrakennettu BMS, RS232/RS485/CAN-BUS-linjat, teräskiinnike, rengasliittimet ja kolmen vuoden takuu; kaupan hinta on 849,99 euroa, kun vertailuhinta on 1250,00 euroa. Ilmainen toimitus luetelluilla EU-markkinoilla: käsittelyaika 1–3 päivää ja kuljetusaika 2–7 päivää, 30 päivän palautusoikeus ja kolmen vuoden takuu.
Avaa Gsike FixWall 5.0:n tuotekortti, jossa on tekniset tiedot ja nykyinen euromääräinen hinta.
Artikkelin avainsanat: akku iltakulutukseen ja kodin varavoimaan, 5,12 kWh:n seinäakun mitoitus, omakäyttö 5 kWh:n akulla, akun koko tyypilliseen omakotitaloon, akun mitoitus iltakulutuksen mukaan, kWh suomalaisessa kodissa illalla, yhden yön autonomia 5,12 kWh:n akulla, akku talotekniikkatilaan, 5 kWh:n varakäyttömoduuli kriittisille piireille, Gsike FixWall 5.0:n mitoitus Suomessa
